Teselskaber og eventyr - Fortidsemne – Enya

Vejr: Det var en solrig og lun dag, med en let brise.
Dato: Det er sidst i foråret, og sommerens nærvær kan mærkes.
Omgivelser: Forskellige adelige og folk fra den højere sociale klasse, klædt til teselskab hos guvernøren.

Beklædning: https://s-media-cache-ak0.pinimg.com/236x/0f/9b/8a/0f9b8a43e00880498e10a0acb21b966e.jpg

Som altid sad korsettet urimeligt stramt om livet, så det gjorde vejrtrækningen besværet. Den store upraktiske kjole, som skjulte lagene inden under gjorde det langt fra mindre ulideligt. Dalia lod en hånd glide hen over stoffet, som var glat silke. Nok var kjolen ubehagelig, men køn var den også, med de fine broderier i silkestoffet. Den fik hende til at se elegant og feminin ud, netop som man ønskede af hende.
Hun stod fraværende og betragtede sig selv noget tid i spejlet, satte den flade hat, med en stor skygge på plads. Derefter forlod hun værelset og gik ned i hallen, hvor hun mødtes med resten af familien. De ville i fællesskab tage til guvernørens gods og deltage i teselskabet.

Den sekstenårige pige savnede at gå på eventyr med sin ældre bror Benjamin, at lave ulykker. Denne tid var ovre nu, hun var en ung dame og skulle derfor opføre sig passende efter det. Hendes ældste bror, Simon, vågede altid over hende som en høg. Han var der altid til at fortælle hende hvordan hun burde opføre sig, hvilke folk hun brude tale med, hvad hun burde lære. Han havde altid været faderens yngling af de to sønner, eftersom han opførte sig ordentligt. Dalia selv, var forældrenes lille prinsesse, men opdragelsen af hende var streng, når det kom til manerer.
Som tiden var gået, havde hun fundet ud af hvordan hun skulle omgås de forskellige familiemedlemmerne og hvordan hun skulle opføre sig for ikke at skabe problemer.

Det varede ikke længe inden de i kareten var ankommet til godset og gik ind. Dalia havde sin arm placeret under armen på den ældste bror, som de gik ind. Hun sørgede for at holde blikket høfligt nede, og kun svare når hun blev spurgt. Efter lidt tid forlod hun broderens side, for at se om hun kunne finde nogle kendte ansigter blandt menneskemængden.
Hendes forhåbning var at finde veninden Enya, ved dette teselskab, så hun havde en underholdene person at snakke med. Ved disse selskaber var det oftest overfladisk sladder man hørte blandt kvinderne, muligvis nye rygter. Dette var ikke ligefrem noget for Dalia, hun ville hellere tale om spændende ting – eventyr.

Hendes bror havde aldrig været interessant at være i nærheden af, han mindede for meget om forældrene. Det eneste han i teorien snakkede om var hvor bedre han var end andre, og så til tider kunne han også rose sine søskende. Dalia stod og så ud som om hun fandt samtalen mellem broderen og en anden dybt interessant ud, men hun i virkeligheden tænkte på alverdens andre ting.
Simon havde denne gang travlt med at fortælle om Dalia, hvilket kom bag på hende, hvorfor ville han fortælle en anden mand om hendes evner? Det tog noget tid for hende at indse det, faktummet var at han prøvede at vække andres interesse i hende. Dalia var kommet i den giftemodne alder, og han prøvede nu at finde hende forskellige bejlere. På dette tidspunkt havde hun mest af alt lyst til at skabe en scene eller mindre drastisk forlade broderens side. Men konsekvenser kunne hun ikke overkomme og håbede derfor på en anden redning.
Det var der hun hørte den velkendte stemme og kort efter så veninden kom nærmest en lettelsens suk fra hende, hun var reddet. Et stort smil kom til syne fra Dalia, da hun så sin barndomsveninde- ”Goddag min kære Enya, jeg kan kun sige det samme om dig” sagde hun smilende. Med et let nik slap hun broderens hånd og hilste farvel for at gå med veninden.
Da de var kommet et stykke væk fra broderen begyndte hun at lette på den fine facade hun havde sat op og spurgte med en iver i stemmen ”Har du nogle nye spændende ting at fortælle? Nogle nye ting du har lært med dine våben?” Selv ønskede hun inderligt at lære at bruge våben, men dette var ikke en mulighed. Hendes forældre overvågede hende nærmest, så de vidste hun opførte sig som en passende dame, og Simon hjalp dem gladelig. Benjamin derimod fik hun ofte lokket til at tage på eventyr med hende og lave forskellige ulykker, dette havde dog været lettere da hun var yngre.