En lang aften - Katharina

Jonathan havde haft en ganske lang dag, og nu var det på tide at få lidt at spise og drikke i det gode gamle vandhul. Spætten var hans foretrukne kro, eftersom alle kunne være sig selv herinde - der var ingen der dømte ham, for at være i flådens militær, og ligeledes dømte han ingen andre for hvad de nu måtte være. Friheden til at være sig selv var ganske dejlig. Jon skubbede den tunge dør op og trådte ind i kroens varme luft - der blev spillet musik på violiner og et klaver i hjørnet af kroen, og nogle få mænd og kvinder havde skubbet et par borde til side, for at få plads til lidt dansen. Jon trak på smilebåndet og satte kursen op mod baren. Her satte han sig ned med et let suk og forsøgte at få opmærksomhed fra kvinden bag disken.

"Undskyld, frøken?" spurgte han afventende og sendte hende et udmattet smil, "Må jeg bede om en billig vin, tak? Hvad som helst, virkelig." lo han. Han havde intet behov for hverken rom eller stærkere alkoholer. En billig rødvin skulle nok slukke hans tørst. Desuden var det nok bedst at lægge ud med noget lidt mildere, end en god rom.