Et glas rom - den fineste du har! ~ Katharina.

Tid: Aften
Sted: Katharinas kro

Lysander tog sjældent på kro i Road Town, hvilket egentlig gav god mening, nu han havde sin helt egen af slagsen beliggende i Parham Town. At han dog her til aftes havde været på krovisitter i byen, skyldtes udelukkende at han skulle snage - holde lidt øje med hvordan det gik de andre kroejere - og til hans egen store ærgrelse, så det ud til at gå mere end godt.
Han havde lige været på Spætten, hvor der emmede af liv, og selvom stedet var langt pænere og renere end hans egen kro, bildte han dog sig selv ind, at Spættens succes udelukkende skyldtes at den lå i en større by. Han havde været oppe og toppes med krofatteren dér, som var ren rutine de få gange han havde været der, og han havde forgæves forsøgt at lokke ud af ejeren, hvem der var hans vinleverandør. Men havde stodderen sagt det mindste? - Næ!
Lysander befandt sig nu i Road Towns anden kro - der var lidt mindre end Spætten, men også her summede der af liv, og de fleste af bordene var faktisk besat. Det var nærmest kun i højsæsonen og på helligdage at hans kro var så fyldt. Med en let rynket pande bevægede han sig op mod baren. Her var virkelig pænt og rent - i hvert fald sammenlignet med hans egen kro - men nu vidste han også at det var en kvinde der styrede stedet - bare dét forklarede en del.
Han klatrede bare op på en barstol, og satte sig til rette ved disken, som han straks skødesløst satte albuerne mod. Hans ansigt var vendt mod kvinden bag disken og han lod sine lyseblå øjne glide undersøgende ned af hende, hvor uhøfligt dette end måtte forekomme. Køn pige - sikkert et salgstrick, for at lokke alle mændene til, blev han hurtigt enig med sig selv om. At hun kunne være kromutter, faldt ham på intet tidspunkt ind, da han havde en eller anden stereotyp forestilling om, at var man kromutter så var man 40+ og noget godt i stand...
Han lod kort blikket glide til begge sider, inden hans blik igen faldt tilbage på kvindens ansigt.
"Har i ejeren af stedet hængende her i dag?" spurgte han blot kvinden og skød det ene øjenbryn mere op i panden. Læberne var endnu snerpet sammen som en tynd streg.

Katharina, stod blot inde på hendes egen kro. Hendes tjenere var i fuld gang med at servere for de folk, der havde bevæget sig inden for. Kroen var ikke ligeså stor som den anden i Tulsa, men den havde en okay størrelse.
Hendes blik var altid faststemplet på kunderne. Hun havde opdaget før, at folk valgte og stjæle, og det orkede hun ikke endnu engang. Derfor skulle hun altid være sikker på folk havde betalt, ved at spørger folk ind til det.. Hun vidste godt det fjernede kunderne fra det, men det var nu alligevel en ret effektiv måde, at sørger for hun havde sine penge i fred.
Hendes blik rettede sig dog hurtigt over imod herren, der spurgte om ejeren.. Hendes blik blev en anelse irriterende.
'' Ja? Hvad skal de bruge ejeren til? '' Hun orkede ikke at svare hun selv var ejeren. Måske skulle han blot fortælle hvad han skulle bruge hende til, eller ham.. Og så ville hun fortælle det var hemde.

Lysander fnøs lidt af kvindens svar. Hun kunne da bare pege ham i retningen af hende, så - han var ikke i humør til gættelege. Han rettede sig mere op på sit stol, og skubbede sine lange blonde lokker over den ene skulder.
"Tale med hende?" han himlede kort med øjnene, inden han fortsatte, "Ka' du ikke bare pege mig i retning af hende - Så er du en darling." Tonen i hans stemme var en smule sarkastisk, men hans udtryk var som sådan neutralt nok.
Han var ikke engang sikker på hvad han nøjagtigt ville med hende - måske bare danne sig et overblik over hvad hun var for én, og hvordan alting kørte rundt her? Og så ville han smage hendes rom! Det var nærmet blevet ren procedure at han skulle smage deres allerfineste rom de steder han besøgte - og hvis den var god - jammen så måtte han jo prøve at grave sig frem til hvem hendes leverandør var! Han var normalt mere nærig end de fleste, men på netop det punkt, tillod han sig selv at bruge penge.
"Orv - og så vil jeg gerne ha' et glad rom. Den fineste I har." For første gang fandt noget der i det mindste mindede om et smil, vej til hans smalle læber.

'' Hør.. Her er det ikke dig der styre stedet, men mig. Hvis jeg henter ejeren, så henter jeg.. Men ejeren har som regel brug for en grund til at forlade sit kontor. '' Katharina var en anelse træt af svaret. Hvis han havde brug for hende, måtte han komme med en grund. Hvorfor skulle hun ellers sige selv, at hun var ejeren?
Hvis det var vigtigt, skulle hun nok overveje hvordan det hele var. Hans hår var en anelse langt i forhold til en naturlig mand. Naturlige mænd, havde kort og lækkert hår.. I langt og.. ulækkert hår?
Lyssander var langt fra manden for hende, men hun havde også sin egen. Sebastian var lige nu hendes livs kærlighed. Hun boede godt nok sammen med ham, men hun var stadig ikke sikker på om det var ham hun ville giftes med.
'' Det vil jeg hente.. '' Hendes tone var en anelse irriteret stadig, over han ikke bare kunne give hende en grund til, hvor hun skulle bruge ejeren?
'' Værsegod. '' Hendes blik sagde en anelse, om hendes opfattelse af ham. Forkælet.. Møg forkælet. Rommen han havde fået, var faktisk det fineste de havde. Fået fra en pirat, men hvem ville fortælle det? Hendes fader, var selv pirat, så hun vidste hvor meget de gik op i kvalitet.

Beklager det er så kort.. ))

Lysander kneb øjnene en smule sammen. Han kunne umiddelbart ikke lide kvinden - hun fik det til at lyde som om, at det var ham der var besværgelig - hvorimod han selv syntes, at det var den anden vej rundt.
Ikke at Lysander generelt kunne lide folk han mødte. Hans normale førstehåndsindtryk af folk var som regel dårligt, også selv hvis de ikke gjorde noget der egentlig burde irritere ham. Han var ikke god med mennesker og generelt bare negativt indstillet på alt og alle - man kunen gå så langt som til at sige på verdenen helt generelt.
Han nikkede til hende som tak da hun satte glasset foran ham, da han trods alt ikke var fuldkommen uden manérer, ikke helt. Han brød sig ikke om den måde hun så på ham, men han kommenterede det i første gang ikke.
Han løftede glasset op til sine læber og tog en tår.
"Den er ret god," tilkendegav han med et let nik, og flyttede igen blikket op mod kvinden bag baren.
Han lænede sig derefter en smule mere ind over bardisken.
"Jeg tror mig og ejeren af stedet her, kunne have glæde af hinanden - hjælpe hinanden, måske endda," mumler han bare til hende, og vender igen tilbage til emnet. Han skyder brynet en smule mere i vejret. "Mister I mange kunder til Spætten?"