I have been looking forward to meet you ~ Amara.

Jackson sad på sengekanten på skibet, der førte ham fra St. Thomas til Tortola. Han sad alene i rummet, med en hvid skjorte liggende på sengen ved siden af ham, en grå jakke der hang på en krog, og bevægede sig i takt med bølgerne. Han havde et par grå bukser der passede til jakkens farve. Han sad i bar overkrop, i gang med at tage sine strømper på, der også var i en grålig farve. Han fik snoet strømperne op omkring hans ankler, og gik i gang med at tage skjorten på. Hans forældre var ikke med på skibet, hvilket de normalvis ville have været. De tog altid med til de store arrangementer, og selvom der muligvis ikke ville komme mange til dette arrangement, var det stadig en stor ting. Hans far havde netop fået medicin for den lungekræft han havde lidt af i flere år nu, og hans mor foretrak at være hvis hans side, hvis der skulle ske noget uforudsigeligt. Mens Jackson var væk, overtog hans onkel de guvernør opgaver der kunne opstå. Så han var taget af sted alene, og han måtte erkende han begyndte at føle nervøsiteten. Ikke fordi hans forældre ikke var med, men fordi han skulle møde den kvinde, han kunne ske at tilbringe resten af sit liv. Hende han sandsynligvis skulle tilbringe resten af sit liv med. Jackson knappede hans skjorte op, så kun den øverste stod åben. Han følte sig ubehageligt til mode, hvis den var knappet helt op. Han greb fat i jakken, og trak den over sine skuldre, og rettede på den før han gik ud af kahytten. ”Hvor lang tid igen Hans.” Han talte oftest dansk, og det kunne man også godt høre på hans accent når han talte engelsk. ”Et par minutter hr.” Jackson nikkede, og så den store ø forme sig foran ham. Han tog en dyb indånding, før de endelig nåede frem og kunne gå i land. Jackson havde aldrig været god til at sejle, og fortrak at transportere sig på andre måder. Den varme sol bagede, og fik hans hud til at føles varm og ubehageligt fugtig. Hvor vidt dette kun var på grund af solen, eller på grund af hans nervøsitet var ikke til at vide med sikkerhed. ”To mænd kan komme med mig, men resten kan blive og finde nødvendigheder til hjemturen.” Han foretrak at undgå at have for mange mænd med sig, især når han skulle møde kvinden han skulle giftes med. Det var ikke en situation, der skulle påvirkes af for mange mennesker. Mændene fulgte ham op til huset, og stillede sig på afstand, da han bankede på døren. Jackson lod en hånd føre over hans hår i en nervøs bevægelse.

Jackson vendte blikket imod jorden, og først da døren blev åbnet, rejste han blikket. Det syn der mødte ham, var meget anderledes end han havde forventet. Han havde vel forstillet sig det værst mulige, så han kun kunne blive positivt overrasket, men hende der stod foran ham, var utrolig. Hendes lange mørke hår, hendes mørkebrune øjne, hendes perfekte figur. Han kunne ikke finde en fejl ved hende. Ikke at han direkte forsøgte at finde en fejl. Hans blå øjne kunne ikke fjerne sig fra hende, og han glemte et øjeblik hvor han var, før en af hans vagter puffede ham i ryggen. Han rømmede sig og flyttede ganske kort blikket, for at lade det ligge imod hans fremtidige brud igen. Han bevægede sig ind i huset, og hen til Amara, hvor han blidt tog hendes hånd og lod hans læber ligge imod hendes håndryg. ”Jeg har ventet længe på denne dag miss Maddox.” Hun overgik alle hans forventninger, og han var nærmest målløs over hvor utrolig smuk hun var. Han slap hendes hånd og trådte et skridt tilbage. ”Mine forældre havde ikke mulighed for at deltage i dag, så jeg er her for både dem og mig selv.” Han kunne ikke på forhånd sige, om han kunne forelske sig i Amara, men hvis hendes personlighed passede til hendes udseende, så han ingen grund til han ikke skulle kunne det. Tiltrækningen var i hvert fald i hus, så måtte resten komme hen af vejen.