Jeg er ingen tyv! - James

Han lagde hænderne på hendes arme da hun rakte ud efter kjolen på sin vis en måde at stoppe hende i at gøre det, og han kunne ikke lade være med at smile over det hun sagde med at det ikke var normalt at der var mænd på hendes værelse når hun klædte om. Han kiggede ned af hendes krop igen, mens han så langsomt og roligt svarede hende.

"men hvis de ikke skammer dig, så ser jeg da ikke nogen særlig grund til at de behøver tage deres kjole på.''

Han smilede blodt skævt til hende, og han gik så lidt væk fra hende igen, og lod sig sætte ned på hendes seng hvor han sad roligt og betragtede hende. Han nikkede til at han ikke havde givet hende hans navn, og han lod i første omgang ikke til at ville give hende noget navn heller, men efter lidt tid, så svarede han endeligt og fortalte så hans navn.

"Jeg hedder James, og hvad med dem hvad hedder de?"

det gav det lille sæt i hende da hun mærkede hans hænder der mod sine arme. Hun stod bare helt stille. Havde ville han? Hvorfor opførte han og på denne måde?
Hun kunne næsten mærke en lille form for lettelse da ham gik lidt væk fra hende. Hun fulgte ham med sit blik over skulderen. Og bed sig i læben over det han sagde. "jeg skulle gøre mig klar til at arbejde.. husker de vel nok" sagde hun tøvene.
hun havde lyst til at rage morgenkåben på igen, men på den nye side turde hun ikke helt røre sig så meget. Hun rettede blikket en smule.mod ham da han sagde sit navn. Jemes?.. det passede nu godt til ham. Selvom hun hurtigt viftede tanKen om det væk da Han spurgte om hende. Han så lidt ned mod sin kjole der stadig lå på kisten. "mit navn er.. May" sagde hun stille. Dette var hendes kunstner navn, og agtede ikke at give ham der rigtige, eftersom der kun var meget få mennesker der kende hendes rigtige navn.
Hun stod stadig med ryggen til ham. følte sig overvåget. Og det gjorde hende blot mere nervøs at han var så rolig. Og hvorfor ville han så gerne have at hun ikke klædte sig på?

Han kiggede på hende da hun sagde at hun jo skulle gøre sig klar til arbejde og med et roligt smil blev han bare stående ved hende, og holdte fast i hendes arme på den måde så hun ikke kunne bruge dem så meget, og han kommentede så på det.

"Jaaa, men kan du ikke udsætte dit arbejde lidt? Ellers kan jeg altid betale kompensation for det du ikke for tjent i dag fordi jeg forstyrrer.''

Han grinede bare over det, og smilede venligt da hun fortalte ham sit navn, han gik over til hende og tog hendes hånd, hvilket betød at han også vendte hende rundt, så de havde fronten mod hinanden, og han kyssede blidt hendes hånd.

"Det er en glæde at møde dem May."

Det gav et sug i maven over det han sagde. Betale? Vidste han havd hun lavede? Hun kunne mærke hvor anspændt hendes krop blev. Hvad var denne mand ude på? Og hvorfor ville han så gerne bruge tid hos hende?
Hun bed sig I læben. Hvordan kunne han være så roligt og fattet mens hun stod der iført Ingen ting? Men nu var det jo heller ikke ham der stod der uden en travl på, så han kunne jo sagtens være kæphøj.

Hun så lidt overrasket på ham da han vende hende om, og spærrede øjnene en lille smule op da han tog hendes hånd og kyssede den, hvilket fik hende til at trække hånden til sig. Hun så lidt væk. "jeg beklager men.. jeg ved ikke hvad jeg tjener ind på en dag.. så det ville blive svært at sige hvor meget jeg tjener" Maya stod lidt tøvene.

Pludselig bankede det på døren. "Maya!! Hvad lever du der inde? Du har kunder!? lød det lidt surt gennem døren.
Maya så mod døren og bed sig hårdt i læben. Pis!!! Dette afslørede en del. Både hendes sande navn, og mere eller minde også hendes erhverv.. med mindre man ikke var vildt intelligent. Maya gik hurtigt over og tog sin morgenkåben, som hun hurtigt trak på. Hun gik over til døren, og åbnede den på klem. Det var egeren "jeg har allerede en kunde.. undskyld jeg glemte at sige til at at jeg allerede vat i gang" sagde hun med en undskyldene stemme. "hm.. okay så! Sørg for han betaler godt så!" brokkede han sig.
Hvorefter han lukkede døren efter sig. Maya lukkede døren, og stod stadig op af døren, dog uden at sige noget. Dette øjeblik blev lige EKSTRA pinligt.

James stod lidt og kiggede på hende da hun fortalte hun kke kendte hvor meget hun tjente og han nikkede bare roligt, og han blev stående lidt og kiggede sig omkring. Han gik lidt rundt da der blev råbt ind af døren, og han kunne godt regne ud hvad hun var så, og nogle af tingene begyndte at give mere mening, men da ejeren var gået gik han hen til hende, og sendte hende et flabet smil.

"Hvis jeg er en kunde, må jeg sige at jeg er meget overrasket over din behandling af mig? Gætter ikke på det er sådan du normat behandler dine kunder?"

Han havde et skævt smil på læberne og gik så langsomt over og satte sig ned på sengen igen. Han placerede sine albuer på knæerne og hvilede sit hoved i hans hænder og kiggede på hende, gad vide hvordan hun havde tænkt sig at reagere på det nu. Han sad bare og kiggede på hende. Han havde ikke forventet det men burde nok have set det.

"May, kom herover så''

Han vinkede hende over til sig, og han valgte at kalde hende May og ikke Maya.

Maya bed sig i læben over det han sagde. Nej det var bestemt ikke sådan hun behandlede sine kunder. Hun vende blikket kort mod ham. "Deet var en løgn.. for at ingen af os fik ballade... Jeg må ikke have mænd på værelset med mindre det er kunder" sagde hun blot.
Hun kunne jo lige så godt sige det lige ud. Han havde jo opfattet hvad hun var. Hun hvilede sin pande mod døren. Åh god! Kunne denne dag blive meget værre? Og hvorfor kunne hun ikke bare få denne mand til at gå? Han havde allerede gjord rigeligt for at hendes dag blev ødelagt.

Hun skævede over til ham da han satte sig på sengen. Havde han STADIG ikke tænkt sig at gå? Hun havde lige afsløret at hun var prostitueret? En beskidt tøs der spredte ben for penge. Hvad lavede han stadig her? Mænd som ham var ikke typen der gik til en sølle og fattig luder.
Hun hørte hvad han sagde, og så på ham med et undrene blik. Hun rettede sig en smule op, men blev dog stående. "Hvad vil de egentlig?... Jeg mener.. Jeg er blot en snyder, og som de har hørt en simpel Luder! Hvorfor bliver de?" spurgte hun lidt bestemt. Hun trådte et par enkelte skridt hen mod ham, men stadig så der var afstand mellem dem. "Jeg har sagt at det var en løgn... de kan gå!, Og nej.. de behøver ikke betale mig" sagde hun blot.

''Så vil jeg takke dem for ikke at bringe den anden mand i fare.''

Han sendte hende et skævt smil, han hentydede selvfølgelig til at han ikke selv var elendig til at slå fra sig og, han havde heller ikke tænkt sig at undlade at slå fra sig. Og hun havde måske ret i at han ikke var den type mand der ville gå til en luder for at få stillet sine lyster, men han fandt hende stadig interessant at have som selskab.

''Hvorfor jeg bliver? Fordi jeg synes de er behageligt selskab, det kan godt være det er en mere eller mindre akavet stemning i mellem os, men de er stadig interessant og snakke med. Og de lader ikke til at se på mig som blot en mand med penge, hvilket er dejligt befriende... på trods af at du faktisk burde se på mig som en mand med penge ud fra dit arbejde."

Han sendte hende et stille smil. Det sidste var ment som et kompliment, nemlig at trods hun var luder så hun ikke bare på ham som penge, hvilket sagde en del om hendes mere menneskelige værdier, nemlig at hun var et bedre menneske end mange.

"At du faktisk ikke ser mig som penge, siger en del om dig som person, at du er en person der generelt ser folk for hvad de er under alt det overfladiske?"

Han vinkede hende bare tættere på ham da hun allerede nu var gået lidt tættere på ham men han sagde ikke mere end det.

Maya ryngede et øjenbryn da han nævnte at det var godt hun ikke havde bragt den anden mand i fare, hvilket nok var egeren han talte om. Egentlig ville hun gerne se den mand der ville banke ham. Det var altid kroegeren selv der smed folk ud hvis der var slåskamp på kroen. Og han kunne få de fleste til at opføre sig ordenligt hvis han hævede stemmen.

Maya stod stadig med armene over kors, og prøvede så vidt muligt at ligne en der virkelig ikke havde interesse i at tale med ham. Hun havde dog en anelse bedre efter hun igen havde bare lidt tøj på.
Hendes blik vende sig dog mod ham da han begynde at fortælle hvorfor han var der. Hvad? Sad han lige og have hende en kompliment?
Hun vende blikket væk fra ham, som hvis man var fornærmet. "Der tager de HELT fejl!..." startede hun, og vende blikket mod ham igen. "Jeg ser derimod på dem som en mand med ALT for mange penge!.. En der er vandt til at få hvad han peger på!. Og som ikke fatter et vink med en vognstang" Brokked hun sig. Det var nu sådan hun havde set ham indtil videre. Eller ihvertfald sådan som han havde opført sig på havnen. Og det faktum at han ikke ville forlade hendes værelse selvom hun bede ham det.

Hun bed sig lidt i læben da han vinkede hende hen mod sig. Til at starte med blev hun blot stående. Han skulle bestemt ikke tro at hun var en eller anden hund der kom når man kalde. Hun uden helt at vide hvorfor trådte hun et enkelt skridt tættere på ham. Det var stadig Ca, 1 ,5 meter mellem dem.
Hun kunne mærke sit hjerte hamre der ud af! Hvad ville denne mand?! Hun havde jo gjord det meget tydeligt for ham at hun egentlig ikke ønskede at tale med ham

''Så du ser mig som en der har alt for mange penge? af hvilken grund valgte du så at ville give mig penge? Det virker ikke som noget man ville gøre overfor nogen der havde for mange penge.''

Han kunne dog ikke lade være med at ryste på hovdet af hende, omkring det med at han var vandt til at få alt hvad han pegede på. Ja han kunne købe det meste han ønskede, men det var sgu kun fordi han havde arbejde sig til den position han havde i dag. Han var ikke blevet givet noget andet end mulighedn for at gå i skole.

"Og du tager fejl, jeg er ikke vant til at få hvad jeg peger på. Jeg er vant til at hvis det er noget jeg virkeligt vil have må jeg enten bruge min egne tjente penge, eller tage det med magt. Jeg har måske været heldig at kunne gå i skole, men det er sgu med slid og slæb at jeg har fået et skib og nu tjener godt.''

Han grinede dog bare af det sidste med vognstangen, og rystede langsomt på hovedet og lavt talte han så til hende.

"Se der er forskel på ikke at fatte hvad du mener, og så bare ikke ville lystre. Og May hvis du virkeligt havde haft så meget i mod mit selskab, så havde du vel forsøgt at slå mig ligesom med Lud? Så jeg gætter på du er nysgerrig måske?''

Han vinkede hende tættere på. Han smilte venligt til hende mens han vinkede hende tættere på sig, det var jo ikke fordi han var farlig.

Maya ryngede brynene over det han sagde med at hun havde givet ham penge. "Fordi jeg ikke vil skylde nogle noget!" sagde hun blot kort. Hun skylde i forvejen for rasten af hendes liv. Hun nægtede at skylde mere.

Hun så på ham da han sagde at hun tog fejl. Uh det lød hårdt. Han havde sikkert haft det meget hård med at læse alle de bøger.
Nej det var tarveligt. Hun vidste jo egentlig godt at fordi man havde penge, var ikke ensbetydende med at man havde FÅET dem. Men denne mand havde lige nu flere penge på sig, end hun ville kunne tjene sammen på et helt år.

Hun himlede en smule med øjnene da han sagde at der var forskel på ikke at forstå hvad der blev sagt, og til ikke at gøre hvad der blev sagt.
Hun så kort på ham "Måske er jeg ikke ALTID vodlig.. Og så fortjente han det også!.. de har endnu ikke gjord noget for at fortjene en brækket næse... men pas på jeg ikke får gode ideer!" sagde hun bare.

Hun så hvordan han fortsat vinkede hende hen mod sig. Til sidst overgav hun sig, og gik hen foran ham. Men stadig så der var en lille afstand mellem dem. "Hvad er det de vil?.." kom det fra hende med et opgivende suk.

''Ahhh, så du vil virkeligt ikke skylde mig noget?''

Han grinede roligt til hende, og han kunne godt forstå at hun nok tænkte han havde et nemt liv, og det havde han jo også nu. Det var bare noget andet for at komme til hvor han var nu. Han havde trods alt også været i livsfare flere gange grundet pirater eller lignende. Eller det enkelte møde han havde haft med Sirener. Han så på hende.

"Og for at du ved det, så er mit job livsfarligt til tider desværre også.''

Han kunne ikke lade være med at grine over hendes ord med at Lud havde forjent det og han smilede bare til hende, over det med at han skulle passe på med ikke at gøre noget så han selv kom til at fortjene det, og han rystede på hovedet.

"du svarede aldrig på om du måske var nysgerrig? Og hvad jeg vil? Hvad tror du?''

Han rakte en hånd frem til hende da hun var kommet tættere på ham, og imens han rakte hånden frem, rejste han sig også om, og i stedet for at holde hånden frem trådte han tæt på hende, og så hende i øjnene hele tiden.

"jeg vil ikke skylde NOGLE noget!" brummede hun. Dette var sandheden, hun ville ikke skylde nogle noget,.. men han havde nu også en smule ret. Han ville bestemt ikke skylde HAM noget..
Hun lyttede til havd Han fortalte. Hun var klar over at livet på havet var farligt. Hendes far havde arbejdet på havet. Og ja hun vidste jo godt at han havde kæmpet sig frem til der hvor han var nu. Og at han helt sikkert havde oplevet nogle ting på havet, som de fleste ikke ville kunne klare. Men det havde hun nu ikke tænkt sig at sige til ham!. Hun havde ikke tænkt sig at fortælle at hun godt vidste han ikke var kommet gratis til det. Han skulle ikke tro at hun på nogle måder havde medlidenhed med ham

Hun så på ham da han igen spurgte om hun ikke var nysgerig. Hun trak på skuldrene. "egentlig ikke.. når de spørger på den måde, så ved jeg allerede hvad de vil.." Sagde hun blot uden at give ham den mindste chance for at charmere sig ind hvis det var det han var i gang med. Hun så direkte på ham "Men når de nu har sagt at jeg ikke er som alle andre.. så kan jeg jo desværre se at de er PRÆCIS som alle andre mænd" sagde hun lidt køligt. Han var som de andre, tænkte ikke på andet en damer! I samme sekund han fandt ud af hvad hun var, regnede han åbenbart bare med at hun ville sprede sine ben for ham! Han kunne godt glemme det! Hun kunne mærke hjertet hamre lidt hurtigere da han rejste sig, hvilket fik hende til at træde et skridt tilbage. Hvad var det denne mand ville.. Og hvorfor hende?
Maya havde stadig armene over kors, mens hun holde ham morgenkåben. Hun bakkede er par skridt ekstra da han så hende i øjnene