Det var ikke min skyld! - Carmilla

T: 23.20
S: Havnen
O: En anelse stille, Få men fulde mænd der dingler rundt. Mænd der har fået fri fra deres pligter på de forskellige skibe.
V: Lun aften, men med en lille brise.


Det var en meget rar aften, Der var ikke så meget larm i gaderne som ellers, og mængden af fulde mennesker var heller ikke så stor. Det ville de fleste mennesker i byen syntes var dejligt og befriende.. Men ikke denne unde dame! Tværtimod. Det var ikke super fedt at vente på kunder når der ingen var.. Hvilket gjorde at hun blot skulle stå her endnu længere tid.
det var normalt heller ikke hendes ting at stå der og vente.. Men hun havde fået strenge ordre på at hun skulle gå ud i byen og finde kunder, da kroen jo også var helt tom. Så der gik hun. Og håbede på at bare en mand ville være fuld eller lystig nok til at betale hende.
Og hun skulle ikke tænke den tanke mere end en gang, før en mand kom gående forbi. Tydeligt beruset men det var hun jo så vandt til. Han stoppede op foran hende, "Jamen Jamen Jamen... sikke dog en dejlig dame der står der" kom det halv fuldt fra ham. Maya smilede blot til ham og gik nærmere. "var det ikke noget med en omgang?.." spurgte hun med en falsk flirtende stemme. Manden der denglede en smule, kom med et stort flovet smil "hvor meget skal det så koste frøken?" spurgte han og prøvede på at fokusere på at kigge hende i øjnene.
"19 Pund min søde" sagde hun mens hun lagde en arm om hans liv. Manden smilede bare fjoget og nikkede så "Så kom med tilbage til skibet! Der kan vi sagtens få fred" små grinte han.

Maya fulgte med ham. Da de kom ned til skibet, undrede hun sig godt nok over, at der var en hel del mænd. Men det var vel normalt på et skib. Hendes tanke gik bare på hvor de skulle få nogle former for fred.
Hun fulgte med manden ned under dækket, i et form for lastrum. Han skubbede hende hen mod nogle kasser, og begynde at trake op i hendes kjole. Han trak sin egne bukser ned, og begynde så uden noget videre forspil at presse sig op.
Dette var jo ikke nyt for Maya så hun lod ham jo bare gøre hvad han havde lyst til. der var først da hun hørte nogle komme ned af trappen til lastrummet. og denne mand ikke stoppede at hun undrede sig en del. 4 andre mænd kom over mod dem, og Maya begynde at blive mere og mere uroligt. Hun satte en hånd på manden skulder "måske skulle vi stoppe" sagde hun roligt. Mændene fik nogle underlige smil da hun sagde det. hvorefter de alle 4 stillede sig om hende.
Hun mærkede et ryk, og hørte en lyd, noget der lød som stof der gik i stykker. Hvilket det også var. den ene mand havde taget fat i hendes top, og revet den op, så hun kun havde korset på. det nederste af kjolen rev de også i stykke, og begynde så at tage på hende. Nogle af dem prøvede at kysse hende. Uden helt at tænke over hvad det kunne indebære hvis hun blev taget af vagterne på et skib, så skreg hun højt. "HJALP!" inden den ene mand tog fat om hendes mund så hun ikke kunne sige noget. Både hendes arme og hendes ben blev holdt. Mens de.. ja hyggede sig en after en.