Catch me if you can! - Jonathan

Tid: 22:34
Omgivelser: skibe og deres besætninger. Der er handelsskibe, militær skibe, fisker både osv. sømænd går oppe på kajen, men der er ikke så mange igen.
Vejr: overskyet, det har været regnvejr hele dagen.
Sted: Road Town Havn.

Havet var lidt oprørsk, men det var ikke længere så slemt som tidligere på dagen. Det var begyndt at stilne af, hvilket var rart når man var sirene. Ikke fordi at havet ikke var iltet nok i forvejen, men efter et vejr som det de havde haft denne dag... Ja man kunne vel sammenligne det med land folkets klima på jorden, når det var sommer og det var blevet alt for lummert lige inden regnen og tordnen slog til og der så efterfølgende blev helt klaret op, luften ville føles frisk og behagelig igen.
Det var præcis det samme under havet.
Ziva Svømmede i raskt tempo mod Road Town havn. Når sådan et vejr havde raseret var havnen aldrig helt så befolket som normalt, hvilket gav hende en perfekt mulighed for at udforske menneskenes verden. Det bedste var dog kanalerne, de var hyggelige nogle steder, men andre steder var de simpelthen for lave til at hun kunne komme igennem uset.
Hun sprang livligt op og ned under havoverfladen, præcis som en delfin da hun nærmede sig havnen, men da hun kom helt tæt på, svømmede hun godt en meter under overfladen, hun ville ikke ses, hun havde nemlig gjort sig lidt uvenner med befolkningen på land.

 
 

Hun svømmede hurtigt og drejede rundt om sig selv. Nød den frihed havet gav hende. I et kort øjeblik glemte hun alt om menneskerne der kunne have mulighed for at se hende og hun sprang op af vandet i en lodret vinkel og snoede rundt om sig selv så vandet stod ud til alle sider, inden hun med et perfekt hovedspring brød vandets overflade og dykkede ned i det mørke vand. Hun nærmest gispede under vandet da hun kom i tanke om det og svømmede lydløst op til overfladen. Kun hendes øjne og det flammende røde hår kunne ses. Hun så en mand sidde på en mole, hun kunne ikke se om han havde set hende, han var for langt væk. I nysgerrighed dykkede hun igen ned i dybet og nærmede sig manden i en dybde hvor han umuligt ville kunne se ham. Igen dukkede hun op, men nu var hun under molen, lige under hvor han sad. Hun stirrede på hans støvler, trangen til at hive i dem var stærk. Men hendes sult meldte sig langsomt nu, og svagt, nærmest som en hvisken begyndte hun roligt at synge. Hun sang en sang som man kun kunne sammenligne med havet, som om det var havet der sang den.