Not even in Hell! ~ John

T: omkring kl. 21
V: Udenfor er der vindstille men køligt

Det var en ganske normal aften i Great Tobago. Fulde mænd, lystige kvinder, druk, hor og skænderier.
Det var dog første gang Nephthys var gået med til sin venindes tilbud om at optræde på lysthusets scene.
Egentlig var hun ikke afskrækket af mænds  lyster, mere af hendes egen reaktion hvis nogen kom for tæt på.
Hendes intimsfære var mere end almindeligt stor.
Roligt trådte hun op til scenen - som oprindeligt var til eksotiske dansere. Uden at tøve satte hun i gang med sin sang -
en stemme der kunne lokke sømænd i døden og kvinder i fordærv.
''Come sail with me
on the bright blue sea
leave the World behind
let me ease your mind
understand that I never will
leave you alone and feeling ill
you are my sailor, husband and lover
you are my pirate, my life and even more
come sail with me
on the bright blue sea
leave the World behind
let me ease your mind..''
Hendes stemme bekræftede mænd mistanke om hendes race. Hun kunne ikke være menneskelig. Den eneste forklaring måtte være at hun var sirene.
Ingen på Great Tobago vidste hvor hun kom fra. De kendte end ikke hendes navn - hun blev blot kaldt Nephthys.
Allerede nu var der mænd, lystne og liderlige, der var på vej op på scenen til hende. Hun elskede opmærksomheden, men hadede intimiteten.
''Forsvind!'' knurrede hun og skubbede en fyr ned og klyngede sig til hendes lår og derved fik flået hendes lasede kjole.
Nu var der kun et tyndt lag stof mellem hendes hud og omverdenen - specielt de mænd der var på vej op på scenen.
I ren panik prøvede hun at bakke væk - men blev stoppet af en mand der stod bag hende.
''Hvor skal du dog hen, snuske? Vi er jo først lige begyndt!'' grinte manden, som i øvrigt stank af rom og røg.

Børne løb gennem gaderne, da John endelig ankom til øen. John så sig omkring, hvorefter han hoppet af og bevægede sig gennem markede. De skulle være her et par dage, da der sikkert snart ville være et møde igen, hvilket bare gjorde John mere træt af det hele.  Men han var jo medlem af rådet, hans gamle skib som var blive ændret i en meget stor grad, efter hans møde med denne kaptajn. John bevægede sig derfor med hans mænd gennem byen, alle kendte ham da han jo var piratråds medlem, hvilket gjorde at han, havde en hvis respekt mellem folk. John bevægede sig gennem byen, mens han kigget sig omkring, han skulle hen til hans bollige, men den lå desværre lidt ude for byen. Men da han endelig nået til den var det mere eller mindre for at se, hvordan der stadig så ud.
*nogen timer efter.*
Da John endelig var blive færdig med de fleste ting i byen, fik han lyst til og smutte forbi bordelet, mere fordi han, havde noget han skulle tag sig af der.  Han, bar som altid sine våben på sig, mens han lignet enhver anden kaptajn, med den flotte hat og hans pirat tøj. John nået endelig til kroen, hvor han kort efter fik sig sat sig ned, han fulgte med i alt der skete mens han sad, med sin flaske whisky, han havde ikke haft lyst til rom idag, hvilket var lidt mærkeligt. Da personen som sang var færdig kigget han op, han fulgte alle de mænd som lige pludselig, havde fanget hende. John, hade når folk gjorde sådan noget, de var pirater ja, men at være sådan som de alle sammen var nu, var virkelig langt ude. John rejste sig op, hvorefter han talte højt og tydeligt. "Vi har mange gange talte om det, nu siger jeg det for første gang, man tag ikke bare en kvinde fordi hun har sunget for jer, hvis hun smed tøjet ja men ellers, er det en ting i ikke må." Kom det iskoldt fra John af, hvorefter han bevægede sig op mod de, flere af dem ville ikke rettes på, en af dem var så ham der holdte på hende, " vi gør som vi vil, det er vel lige meget." John kigget over på ham med et blik, der fik mange folk til og fryse sig selv ned, hvilket kun gjorde Joh mere hård. "Hvis i forsætter denne opførelse  skyde jeg, det er alt sammen op til jer."