Til havs: En værdifuld last - John

Jon greb straks sin kikkert og lod sit blik studere skibet i horizonten. Det var sandt nok - de havde været bag dem i nogen tid. "Det er muligvis blot nogen, der ligeså skal til Road Town." mumlede Jon og rynkede brynene. "Men sæt et forsejl, blot for at være på den sikre side. De kan næppe holde hastigheden."

John , havde ventet længe på dette skib. John holde derfor øje med skibet, hvornår det ville komme frem, da han så det komme frem smilte han svagt, "Så folkens skibet er foran os, næsten lige kommet ud lad os indhente det, og som altid prøv og være lidt civilicert." Lød det drillende fra John, hvorefter han sætte kursen mod skibet, man kunne høre latter fra hele besætningen, men der var os en god grund til det "Andrew, sæt forsejlet, hvis vi er heldige, kan vi måske nå at indhente dem, ellers skal vi bare skyde når vi kommer tæt nok på." John kunne høre, hvordan humøret var højt ved dem alle sammen. John bevægede sig frem af, med hans brig. Den bevægede sig som altid majestætiske, hen over havet, hvordan han havde fået den var en lidt mærkelig historie, men sådan var mange andre historier jo os. John kunne lige så stille se at de indhentet dem, deres last var for tung til  at kunne ha den rigtigt fart, derudover var John os vildt god til at sejle. Selv om han var ung, var han forbandet god til det. John smilte svagt for sig selv, hvorefter han begynde og dreje skibet, da de endelig var kommet tæt nok på dem. "Gi dem en bredside, folkens" lyden af kanonenerne som blive trukket ud, hvorefter de fløj mod handelesskibet, var ikke til at tag fejl af.

 
 
 

John kunne mærke råbene, fra mænde over på skibet. De var helt sikkert ved at gøre sig klar,  John  træk hårdt i skibets ror, da han kunne se de var ved at vende sig mod dem. Han kunne høre ham  i udkigstønden, råbe hvordan skibet så ud til og ville skyde igen. John, havde lært i sine få liv på havet, af afmåle afstanden. Så i det samme han kunne se, hvordan de smed ankeret fik han råbte til besætning at de skulle gøre sig klar til at søge dækning. John kastet sig hen mod den modsatte side, med roret så kuglen kun med nød og næppe undgik at smadre skibets mast. Han kunne se, hvordan skibene nærmest var fartruende tæt på hinanden igen, med de sidste kræfter han havde, ved roret kaste han sig mod dem, så deres forside ikke ramte ind i skroget men istedet, lige mod hans forside. "Søg Dækning.* Lød råbet fra John, hvorefter de kastet sig mod hinanden. Da de stod overfor hinanden lød to ord fra John, "bordet, skibet." Alle mænden selv John hoppet over på skibet på, nær en lille gruppe som holde sig over på skibet. Idet samme skibene var stødt sammen hoppet John over, hvor han kaste en kniv som ramte en person lige i skulderen så han faldt bagover, hvorefter han han fægte vildt omkring sig, efter at ha dræbt manden som, havde fået kniven i i skulderen, john træk kort efter sin pistol op, hvor han med et velplaceret skud dræbte manden ved rorert.  Kampene som lød over hele skibet var ikke til at tag fejl af, hvorfor kunne dette ikke være let for en gangs skyld, John bevægede sig hurtigt og adræt op mod ham der så ud til at være lederen. Mens alle folk kæmpet mod hinanden, John svang kort efter sværdet mod lederen.
//regner med det er dig, han svinger sværdet mod (; mesterer ikke rør nemlig mit skib :O, og håber det går :i altså mit svar.//

 
 
 

Johns sværd som ramte mod kaptajns var ikke til og tag fejl af, John blive dog os skubbet ned i det samme lyden af kanon bliv skudt fra begge side, Andrew, havde haft styr på, hvad han gjorde. Men han, havde ikket tid til og holde øje med, hvad der skete, "ALLE SAMMEN LØB NED OG STOP DEM." Idet samme den sætning var sagt ramte sværdene hinanden igen. "Jeg ku gøre det, men jeg stoler ikke på dem," lød det en smule flabet fra John af. Sværdene ramte hinanden, igen og igen mens John skubbet til deres Kaptajn talte han. "Jeg vil råde dem, til at holde dig væk lad mig få lasten, eller halvtreds procent og så skal vi nok sejle ellers, kan jeg ikke love de komme herfra med livet i behold, og lade foresten militæret vide at The Young Wolf er på havet igen." John sparket ham kort efter over skinde benet, efter og ha svinget sværdet mod ham igen så opmærksomheden var taget fra ham.  John træk i det samme os en kniv op, "så du får 10 sekunder, jeg gir ikke mere." Man kunne høre at der var problemer med at få kanonerne igang igen, John ramte kaptajn sværd igen hvorefter lyden af kanon over på den anden side, med de få der var i live, hvor de satte den på plads. Man kunne høre skudet som fløj direkte mod stormasten af deres skib, hvorefter det gav et ryk igen, hvor John så blive skubbet frem med lederen. Lederen blive nærmest kaste ned over rælingen dennegang, idet samme det skete hamret Johns sværd ned i den venstre side af deres kaptajn. Blodet flød nærmest ned af, hvor på John sparket ham over rælingen med et velplaceret spark. Hvorefter kampen var genoprettet,  lyden af deres mast som faldt ned var ikke til og tag fejl af, de havde vundet.
//håber det er iorden jeg gør det her (;//

 
 
 
 
 

John kunne høre på alle de andre at, de havde vundet men han fik lige pludselig en dårlig fornemlse.  John kigget sig omkring, hvorefter han kigget ned, "hvor i syv helvede er han," i det samme han kunne høre folk råbe gik det dog op for ham i sidste øjeblik. John kigget sig omkring og råbte os op, "alle sammen nu hop tilbage til skibet, lad disse sataner blive i deres eget helvede, lad Davy Jones få dem." Med de ord kunne han høre, hvordan alle hans mænd løb over, hvor han selv løb bagefter, dog mærket han et sværd snitte hans ansigt som lavet en dyb flænge der sikkert ville gi ham et ar. John kastet sig selv over, hvorefter han hørte braget fra skibet, af og så hvordan den sank, "til den nærmest port vi skal ha ordenet dette skib. Andrew var blivet skudt under kampen, hvilket gik op for John, hvorefter  han fik sat en enkel mand til at styre skibet, mens han gik ind, hvor han fik smidt sig i sengen og lagde sig der. Ud af alle de folk der var taget med, var der kun 8 som, havde overlevet.  Skibet sejlet lige så stille ud i horisonten, mens John faldt i søvn. Alle de mænd, som de, havde mistet han måtte skaffe flere, derudover skulle han os ha en ny styremand. Med det samme de begynde og sejle, lød det kort en banken ude foran John kahyt. John åbnet den, hvorefter han gik op og sejlet selv, ud i horisonten, de skulle ha ordnet skibet i Road town, inden de tog afsted igen.
//And The Young Wolf is alive :D out//