i'm not a girlfriend type! - John XXX

Maya smilede bare skævt af den trussel han kom med. "det vil jeg glæde mig til" sagde hun blot med en udfordrende stemme.
Hun vidste ikke helt hvorfor men hun nød at stå der sammen med ham, med hænderne om hans nakke, bare at mærke hans læber mod sine. Måske var det også en smule faktummet at hun stadig var nøgen der gjorde det lidt sjovere.
Hun så på ham da han spurgte hvad de skulle lave. Hun trak på skuldrene. Egentlig havde hun ikke lyst til noget andet end at ligge i sengen og flade i søvn sammen. Men på den anden side.... Havde hun ikke lyst til at sove! Hun havde ikke lyst til at denne dag skulle slutte. Han rejste i morgen! Og hun vidste stadig ikke om han kom tilbage.

Maya tog hænderne til sig, og bed sig kort i læben. Hun gik over til sengen og satte sig i den, uden at se over mod John. Tankerne fik igen frit løb, og fylde derved også hendes hoved med smertefulde tanker, følelsen af at blive forladt... igen.
Maya havde allerede indset med sig selv, at det var hendes følelser for John... hvilke hun ikke helt var klar over hvad var endnu, det gjorde at det havde gjord så ondt på hendes da han var taget afsted.
Som om hver eneste mand hun holde af, bare stak af. Maya lagde armene om sig selv, og så ned i gulvet. "John....Lov mig du kommer tilbage" kom det pludselig lidt trist fra hende.
Hun ville vente på ham hvis han kom.. men hvis han allerede nu vidste at han havde løjet første gang, og at han ikke ville komme. Så nægtede hun at han vente på ham, og græde over ham

John, havde aldrig været god til og vise følelser og binde sig, hvilket var en af grunden til han ikke havde kontaktet Maya, men han kunne i det mindste hjælpe hende ud af sit lorte liv. En månde skulle hun klare at han var væk, hvilket han var nød til og sige at han kom tilbage igen efter den måndet.  Han kunne ikke lade hende være fanget som dette, ikke eftersom han selv på en måde, havde været skyld i det. John gik hen mod hende, hvorefter han sætte sig ned på knæ foran hende, "jeg  lover dig Maya, jeg skal nok kommet tilbage, hvis du nogensinde har troede på mig, håber jeg du kan forstå at jeg mener dette."Han vendt hendes hoved, op mod hans hvorefter han kysset hende på munden, han lukket kort øjne da han gjorde det.Kort efter afbrød han det, hvorefter han kigget hende i øjne igen, "stoler du på mig, så hold fast i at jeg kommer tilbage, jeg lover derudover dig at jeg nok skal få dig ud af din gæld." Lød det kort fra John af, hvorefter hans øjne nærmest viste havet. "Du skal nok komme væk herfra og ud og se havet og verden, du fortjenere bedere, end det du er ude i nu og det ved du, vel godt selv inderst inde." lød det svagt fra John, hvorefter han blinket svagt til hende, han rejste sig derefter op og gik hen til hans glas whisky, hvorefter han gik hen til hende igen, og sætte sig ned. "Du må huske og lade vær med at række tunge, ellers for du ikke søvn i nat,"lød det flabet fra John af, hvorefter han kysset hende inderligt på munden. Hans lem var stadig hård, det var der ingen tvivl om. Men det, havde han jo selv været ude om, hvilket nok var lidt dumt og ha stoppet det.

Maya havde jo egentlig ikke nogle ret til at forvente noget af John. De var ikke kærester, hvad de var... var der vidst Ingen af dem der rigtig vidste! Og John havde jo aldrig livet Maya noget, eller omvendt. Han havde aldrig livet at han ville komme tilbage, og han havde aldrig lovet den gang at han ville blive. Maya fortsatte blot med at se ned ad John satte sig foran hende, og begynde at tale. Hun havde svært ved ikke at være nervøs. Og stadig hjalp det at høre de ord der kom frem Ham. Hun så op på ham da han løftede hendes hoved. Hun mærkede hans læber mod sine, og lukkede selv øjne. Dog åbnede hun del roligt da han afbrød kysset. Hun bed sig I læben over det han sagde, en lille bitte tanke spurgte inden i hendes hoved, hvordan han ville klare det med hendes gæld. Men det havde Maya ikke lyst til at tænke på nu. Hun lænede sig blot frem. Og hvilede sin pande mod hans "tak..." Hun vidste ikke hvad hun ellers skulle sige. Som om det ord dækkede det hele, og samtidig sagde så lidt.
Hun så efter ham da han rejste sig. Hun tog sit eget glad der stod på gulvet, og tog en tår. Hun så på ham da han sagde dig ved siden af hende. Hun lænede sig lidt tilbage, så hun sad med siden til ham.
Hun smilede lidt flabet over det han sagde, og smilede med et lidt lusket smil. Hun kyssede ham intenst tilbage, og lod en hånd blidt kærtegne hans kæbe. selvom hun ville have det fint med blot at sidde sådan her rasten af natten. Havde han allerede vækket det lille dyr inden i hende, det dyr der voksede sig større. Og også set dyr som Maya kæmpede med om ikke at række tunge Igen.
Hun var det ikke hendes fornuft der vandt. Maya habde desværre en svaghed. Hun MÅTTE se om folk bluffer, eller mente hvad de sagde. Hun afbrød kort kysset, hvor hun lod sin tunge stikke ude, hvorefter hUn formede den til at række tunge. Men som hUn hurtigt tog ind, da fornuften tog over. Hun bed sig lidt i læben med det grin.
Hun var ikke dum. Hun havde udmærket godt lagt mærke til at Johns lem bestemt ikke var fladet til ro, trods det faktum at han selv stoppede midt i det hele.